Heras løfter sløret for nyt brandinginitiativ for den danske perimetersikringsgruppe

Heras, den ledende europæiske end-to-end leverandør af permanente og mobile perimetersikringsløsninger, har løftet sløret for det nye brandingudtryk hos de tre danske virksomheder, der blev opkøbt tilbage i december 2020.

Virksomheden, der opererer i 25 lande og lokationer, overtog SER Hegn Group for at styrke sin markedsposition inden for perimetersikring og sikringsløsninger i Danmark og resten af Norden.

SER Hegn Group har eksisteret i over 30 år og er i dag den danske markedsleder. Derfor var Heras meget opmærksomme på at bevare genkendeligheden og identiteten hos de tre virksomheder og kan i den forbindelse afsløre den nye dualbranding for Moosdorf Hegn, Stentoft Hegn og SER Hegn, fra den 1. juli 2022 får SER Hegn-gruppen nyt look, der udtrykker, at de er en del af den europæiske markedsleder inden for sikringsløsninger.
Ved samtidig at bevare tidligere brandingelementer, sender det et stærkt budskab om en dansk forretning, der stadig er det foretrukne valg hos virksomheder på tværs af Norden, når det kommer til eksperthjælp og kvalitet inden for adgangskontrol og perimetersikring i overensstemmelse med europæiske krav, samt montering efter højeste standarder.

For både Heras og SER Hegn Group har det været vigtigt at bevare DNA’et hos de danske virksomheder for et stærkt grundlag og dermed fortsætte væksten i Norden.

Henrik Otterstedt, Head of Heras Nordics, uddyber, at overdragelsen har været spændende, fascinerende og lærerig, samtidig med, at alle virksomhederne og medarbejderne i SER Hegn Group har omfavnet dét at blive en del af Heras. Han håber, at kunderne ligeledes vil reagere på samme positive måde. Nok er brandingen ny men alt andet de forventer og kender fra de tre virksomheder forbliver det samme.

“Efter Heras’ overtagelse af SER Hegn, Moosdorf Hegn og Stentoft Hegn i 2020, har denne integration været løbende proces. Det har ikke været synligt på markedet, men efter den 1. juli, bliver Heras logoet inkluderet hos Moosdorf Hegn, Stentoft Hegn og SER Hegn”, siger Hr. Otterstedt.

”Vores mål med integrationen er at udnytte alle styrker som virksomhederne og medarbejderne besidder, samt deres årelange erfaring og viden inden for perimetersikringsløsninger. Vores kunder vil blive mødt at samme engagement og grundighed som tidligere – blot med et større udvalg”.