Fordele og ulemper ved forskellige typer hegn

Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvilken type hegn, der kunne egne sig bedst til netop dit behov.  Det første skridt i processen er finde ud af hvilke behov, der vægter højst til din områdesikring. Allerede her oplever vi, at det kan være en svær beslutning for kunder. I denne artikel ser vi nærmere på vores store udvalg af hegn for at give dig de rette værktøjer, du skal bruge til at vælge det rette produkt til din virksomhed.

Områdesikring for virksomheder, institutioner og myndigheder

Hegn bruges til at afgrænse et område og er derfor grundlaget for god fysisk sikring af område og værdier. Et godt hegn gør det samtidig vanskeligt eller sågar umuligt for uvedkommende at få adgang. Alt efter hvilket formål, hegnet skal opfylde, kan det fås i forskellige former, højder og størrelser. Nogle hegn har blot til formål at markere et område, andre skal signalere indtrængen er forbudt – med afskrækkende elementer eller specielle stålmåttemønstre, der umuliggør klatring. Vores store udvalg gør det muligt for alle virksomheder, institutioner og myndigheder at finde en passende løsning til dem.

 

Hegn til forskellige behov

Stålmåttehegn

Ved at vælge stålmåttehegn opnår kunden medium til høj sikkerhed. Hvis panelerne er lave, har de ikke et fremspring og giver derved en god sikkerhed – også for børn og dyr. Det lodrette design i stålmåttens mønster gør det næsten umuligt at klatre over. Vores stålmåttehegn er et af kundernes foretrukne typer hegn, da det er vedligeholdelsesfrit og enkelt, samtidigt med at det tilføjer den ønskede sikkerhed. Derfor egner denne løsning sig både til institutioner og industri.

Pallas stålmåttehegn er et af verdens stærkeste hegn af i denne kategori på grund af sit specielle design. Dens tætte mønstre og robuste konstruktion gør det slidstærkt og anvendeligt på forskellige typer terræn.

Flethegn

Flethegn vælges hvis sikkerhedskravene er lave eller mellemstore. Fordelen ved denne type hegn er ligeledes, at det er hurtigt og nemt at installere. Det fungerer som afgrænsning af et område, men ulempen er, at det er let at klippe fra hinanden – derfor vælger mange kunder at supplere deres flethegn med elhegn og/eller pigtråd for at øge sikkerheden. På grund af dens opbygning er reparationer af flethegn ofte ikke kostelige, hvis uheldet er sket.

Balusterhegn

Ved balusterhegn har vi et stort udvalg, der egner sig til alt fra industri, skoler til parkeringspladser eller område med høje sikkerhedskrav. På grund af dens sikre, robuste og alsidige konstruktion, er balusterhegnet velegnet til steder med lav til middel behov for sikkerhed. For at øge sikkerheden og gøre det mere egnet til steder hvor sikkerhedskravet er medium til højt, kan hegnet fås med sakseskinne eller skråt skåret toppe på balustrene.

Alle balusterhegn fra SER Hegn har forskellige styrker og funktioner og opfylder samtidig alle standarder og forskrifter. På den måde er sikkerheden for mennesker, materialer og faciliteter sikret samtidig med, at udendørsmiljøerne sikres.

Støjdæmpende hegn

Støjdæmpende hegn er en potentiel løsning for alle, der er optaget af fremtidige og aktuelle miljømæssige udviklinger. Støjisolerings- og absorptionsværdierne tilbyder en robust støjskærm, der tilgodeser de mest varierede situationer i vores travle og overfyldte boligareal. Den støjreducerende væg beskytter også dit privatliv og sikkerhed ved at skabe en barriere mod ubudne gæster. Støjdæmpende hegn kan reducere støjen med op til 27dB, og deres flade overflade forhindrer klatring.

Sådan beslutter du dig for, hvilket hegn, du skal bruge

Der skal stilles mange spørgsmål, før du beslutter dig for, hvilket sikkerhedshegn du skal bruge. Er der behov for lav, medium eller høj sikkerhed? Er der behov for sikkerhedshegn med et afskrækkende niveau? Skal det være miljøvenligt? Har der tidligere været problemer med at uvedkommende og sikring af område og værdier, er også noget, du skal overveje og vil hjælpe dig med at bestemme det rigtige sikkerhedsniveau.

Derudover bør man huske, at de materialer der vælges, også er en investering. Selvom et  billigt hegn kan virke fornuftigt i øjeblikket, børn man altid genoverveje om skader og reparationer kan stige over tid. At vælge de rigtige materialer tidligt vil hjælpe med at sikre, at du har et kvalitetsprodukt, der vil beskytte dit område i mange år fremover.

Spørg eksperterne

I SER Hegn har vi over 30 års erfaring med at opfylde og overgå kundernes behov for sikkerhed i hele Europa. Det er disse resultater kombineret med vores dygtige personale, der gør os i stand til at sige, at vi er de førende eksperter inden for hegn og porte. Hvis du er i tvivl om, hvilket slags hegn der egner sig bedst til dit behov, kan du altid kontakte en af ​​vores eksperter. Vi vil mere end gerne rådgive og tale dig igennem processen.