Efteråret er for alvor over os! Sådan undgår du skader

Vejret kan være ekstremt om efteråret. Med det i mente, er det vigtigt at forberede sit område på det dårlige vejr. Selvfølgelig er alle vores produkter testet grundigt og omfattende, for alle slags vejrforhold, men som ejer er der stadig nogle forholdsregler du kan tage dig, for at undgå skader under en storm.

Når vi installerer vores løsninger hos dig, har vi selvfølgelig vejret i dit område med i beregningerne. Derfor er risikoen for at stærk vind og storm vil påvirke dine løsninger lille.

Dog er der altid risikoen for at en stærk storm kan lave skade. F.eks. kan væltende træer og flyvende grene, ramme din port eller løst materiale fra byggeplads/lager kan blæse imod dine adgangsløsninger. Derudover kan lyn også medføre kortslutninger, hvilket vil påvirke dine elektroniske løsninger.

Hvordan forhindres stormskader?

Den bedste måde at sikre dit område og dine perimetersikringsløsninger for skader som følge af en storm, er at sørge for at dit område er nogenlunde ryddet, for løse ting mm. F.eks. er det en god idé at sørge for at overhængende træer og grene er beskåret, således at disse ikke falder ned over hegn og porte. På samme måde er det en god idé at minimere mængden af løse genstande i området.

Du kan altid spørge vores sikringseksperter om potentielle farer ved dit område ved opsætning af hegn, ligesom vores serviceteknikere også kan vurdere dit område.

Er skaden sket?

I perioder med varslinger om farligt vejr, sørger vi altid for at vores serviceafdeling kører på maksimal kapacitet. Der vil derfor altid være nogen der kan nå ud til dig og udføre de nødvendige reparationer, så hurtigt som muligt!